Seniorfodbold / Nyheder 2018 / Nyheder 2013

Nyheder 2013

God jul og godt nytår

Efter nytår tager Rødvig FC hul på klubbens første sæson, hvilket vi alle ser meget frem til. Der vil komme flere spændende tiltag og arrangementer i klubben, og forhåbentlig også spillet en masse gode fodboldkampe i det nye år. Kampe, arrangementer samt anden information kan følges her på hjemmesiden eller på Rødvig FC's facebookgruppe.

Rødvig FC ønsker alle en rigtig god jul og et godt nytår!

(19-12-2013)

Godkendelse af Folkeoplysningsudvalget i Stevns Kommune

Så er Rødvig FC blevet godkendt af Folkeoplysningsudvalget i Stevns Kommune. Denne godkendelse er dags dato videresendt til DBU Sjælland, så vi herfra kan modtage den endelige godkendelse.

Derudover har vi fået tilsagn fra Rødvig G&I, om at kunne overtage deres seniorhold. Dette betyder at Rødvig FC starter forårssæsonen 2014 i serie 5.

(12-12-2013)

Artikel på Sjælandske Nyheder

Journalist Erik Nielsen har skrevet en artikel vedrørende Rødvig FC.
 
Artiklen kan læses her:
 
(13-11-2013)

Så er det officielt!

Tirsdag d. 12. november 2013 blev der afholdt stiftende generalforsamling vedrørende den nye seniorfodboldklub i Rødvig: "Rødvig FC". Generalforsamlingen blev afholdt på Restaurant Harmonien, hvor dagsordenen blev gennemgået for de 24 fremmødte. Der blev valgt 5 personer, samt 2 suppleanter til bestyrelsen. Disse medlemmere kan ses her på hjemmesiden under fanebladet "Bestyrelse".

Vi takker på bestyrelsens vegne for god ro og orden, og glæder os til en spændende fremtid for Rødvig FC.

(12-11-2013)

Stiftende generalforsamling

Stiftende generalforsamling tirsdag d. 12. november 2013 på Harmonien i Rødvig!
Tobias Tolstrup | - Danmark | tobias_4673@hotmail.com